Comfortelectronics.dk Byggeri Det at komme i lære som håndværker

Det at komme i lære som håndværker



Danmark er et land, der kan prale med at have rigtig dygtige hænder. Bygninger er i en god kvalitet, der står carporte, der holder i generationer, og vores biler bliver repareret, så de fungerer og gå glat gennem syn.

Alt dette ville vi ikke have, hvis det ikke var for de mange dygtige håndværkere, der er derude. Men selv gode håndværkere starter i det små, nemlig som lærlinge og det som regel i en ung alder lige efter 9. eller 10. klasse i folkeskolen.

En start på en teknisk skole

Selvom det at stå i lære er et begreb, der har været kendt i hvert fald siden middelalderen, så har rigtig meget ændre sig til i dag.

Her starter det med skolegang på en teknisk skole, hvor det er muligt at få en introduktion til de mange forskellige håndværksfag, der findes. En fordel ved at starte her er, at det giver muligheder for at snuse til alle fagene, inden den unge vælger, hvilken retning, vedkommende gerne vil gå i.

Dette forløb som lærling hedder et grundforløb, og langt de fleste håndværksmestre foretrækker at tage lærlinge i deres virksomheder, der har bestået denne del. For arbejdsgiveren er det både en sikkerhed for, at den unge har det, der skal til – evnen og lysten til at arbejde med et håndværk, men også at den unge har bestået den første del af uddannelsen og dermed er klar til at gå i gang.

For den unge selv er et grundforløb også en god idé. Ved at opleve de forskellige brancher, kan den unge lettere vurdere, om det er byggefagene som tømrer eller murer, der trækker, eller om det er de mere tekniske fag som elektriker eller mekaniker, der er spændende og udfordrende.

Selve læretiden

En uddannelse som håndværker tager omkring 4 år. Det lyder for rigtig mange af meget lang tid, men det er en uddannelse, der er delt mellem praktisk arbejde i firmaet, hvor du står i lære, der så bliver afbrudt af skoleperioder, hvor der både er praktiske fag og mere almindelige fag som fx dansk og engelsk.

Selve uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor lærlingen skal bevise, at vedkommende har brugt læretiden fornuftigt, og dermed kan modtage svendebrev og kalde sig svend og dermed færdiguddannet.

I løbet af de fire år kommer en lærling gennem stort set alt det, der kan være relevant ved den slags arbejde. En mekaniker kan lave alt fra en motor til bilens bremsesystem, en elektriker kan trække nye ledninger til en hel bygning og kender til antennesystemer, mens en murer kan sætte klinker op i et badeværelse og bygge et vindfang op fra bunden af.

luxury-travel